- Konceptet
- Hvem er vi
- For virksomheder
- For kommuner
- For rådgivere
|
VORES MISSION OG VÆRDIER
Der florerer mange myter om, hvad der skal til for at holde op med at ryge. Herunder viljestyrke og rygrad, som har det tilfælles, at de gør rygerens karakter ansvarlig for, om rygestoppet bliver en succes eller fiasko. Den opfattelse afspejler en stor mangel på forståelse for rygeafhængighed.
Vi vil få rygere til at holde op med at ryge – og til at blive ved med at holde op. Som enhver ryger ved, er det nemlig dér, udfordringen ligger.
Vi vil fylde viden, selvindsigt og redskaber på rygeren og støtte ham individuelt netop dér, hvor vi ved, at kriserne typisk forekommer. Og vi vil gøre ham i stand til at tackle alle de situationer, der råber ”Fald i!” efter selve rygestoppet.
VORES VÆRDIER
Dyb respekt for rygeren Vi bruger ingen løftede pegefingre, men går til opgaven med dyb respekt for den enkelte ryger. Vi motiverer i stedet for at skræmme og belære.
Vores metode bunder i fastholdelse, særbehandling og tilgængelighed. Vi ved, at rygerens forhold til at ryge er personligt og unikt. Derfor nytter det ikke at behandle afhængighed som en metervare.
Alle vores konsulenter er eksrygere og har en oprigtig forståelse af afhængigheden.
Høj faglighed Vores rygestopkoncept har afsæt i sundhedsfaglige metoder, og vi arbejder løbende på at integrere såvel vores erfaringer som den seneste videnskab, både på det medicinske og det psykologiske område.
Vi fører omhyggelige statistikker og får løbende udarbejdet undersøgelser af vores metoder og resultater. Både kursister og opdragsgivere kan med andre ord føle sig trygge under hele forløbet.
Service hele vejen rundt Når vi indgår et samarbejde med en opdragsgiver (fx en virksomhed eller en kommune), betragter vi rygestopforløbet som et projekt, ikke blot et kursus. Vi er med hele vejen, vi følger til dørs, og vi leverer håndgribelige resultater at vurdere vores indsats på.
Det er vores mål, at vores kunder skal have det så let som muligt og få fuldt udbytte af vores erfaringer og kompetencer.
|