RYGEPOLITIK PÅ ARBEJDSPLADSEN

Alle danske arbejdspladser har siden august 2007 været nødt til at indføre en rygepolitik for at efterkomme Lov om Røgfri Miljøer. Desværre har ikke alle virksomheder gjort sig klart, hvor kompliceret det er at finde balancen mellem at få indført en rygepolitik, der overholder lovgivningen, og samtidig holder både rygende og ikke-rygende medarbejdere tilfredse.

15. august 2007 trådte Lov om Røgfri Miljøer i kraft – bedre kendt som Rygeloven.

Loven blev indført for at beskytte danskerne mod passiv rygning, og den opstiller nogle regler for, hvor man ikke må ryge – fx på restauranter, i skoler og daginstitutioner, i sportshaller og på arbejdspladser generelt.

Mange har budt Rygeloven hjerteligt velkommen, men der har også været modstand: I folketinget var der indtil det sidste uenighed om, hvor vidtrækkende loven skulle være. Derfor er den ”født” med nogle undtagelser og særregler, og det har skabt usikkerhed om fortolkningen ude på arbejdspladserne.

Rygepolitik for viderekomne!

Det er ikke uden problemer at indføre en rygepolitik på arbejdspladsen, selv med Rygelovens retningslinjer i hånden. Der er nemlig mange muligheder for fortolkninger af loven, og rygning er et følsomt emne, både for rygende og ikke-rygende medarbejdere.

Arbejdspladsen er det sted, mennesker opholder sig mest i sammenhæng. Derfor spiller arbejdsmiljøet en vigtig rolle i den enkeltes liv, og forudsætningen for et godt arbejdsmiljø og tilfredse medarbejdere er, at alle føler sig tilgodeset og respekteret. Rygepolitik er et område der kan påvirke arbejdsmiljøet i meget høj grad, enten positivt eller negativt, og en god rygepolitik kræver omtanke.

En god rygepolitik går efter røgen - ikke rygeren

De fleste – også de fleste rygere – ville ønske, at rygere ikke havde behov for at ryge på jobbet, men så let er afhængigheden nu engang ikke at komme til livs.

Når man som virksomhed har ambitioner om at minimere rygning i arbejdstiden, er det utroligt vigtigt at give den rygende medarbejder mulighed, plads og tid til at ændre sin rygeadfærd.

Det er ikke nemt at få formuleret og implementeret en rygepolitik. Der er mange meninger og mange holdninger, og faktisk er emnet så glohedt på mange arbejdspladser, at man kan komme grueligt galt af sted.

Men med lidt vejledning, omtanke, kommunikation og ikke mindst en fornuftig tidshorisont, kan det lade sig gøre at indføre en rygepolitik, der er tilfredsstillende for hele arbejdspladsen.

Flere storrygere

På trods af Rygelov, kampagner og en generel tendens imod rygning i samfundet, er det fortsat 26 % af befolkningen som ryger.

Rygeprævalensen følger i øvrigt både uddannelsesniveau og den branche, man arbejder indenfor. Vores erfaring er, at cirka 40 % ryger i produktionsvirksomheder, og at eksempelvis kommunikations- og it-virksomheder ligger i den tunge ende – her kan andelen af rygere være oppe omkring 45 %. I den modsatte grøft finder man blandt andet finanssektoren: I bankverdenen er det ”kun” 20 % - hver femte - der ryger.

Så selv om rygerne oplever flere og flere begrænsninger i, hvor og hvornår de må ryge, ryger visse grupper som aldrig før! Og rygeafhængigheden hos denne gruppe af rygere er så stor, at man som arbejdsgiver er nødt til at tænke sig godt om, når rygepolitikken skal strikkes sammen.

Her kan du læse mere om de udfordringer der kan opstå i forbindelse med indførelsen af en rygepolitik i danske virksomheder. Vi beskriver typiske problemstillinger og mulige løsninger for virksomheder, der gerne vil tilgodese deres medarbejderes behov – både dem der ryger, og dem der ikke ryger.