|
To moduler - fire kursusdage
Uddannelsen består i fire kursusdage fordelt på to moduler, hvor der arbejdes med både individuel rådgivning og rådgivning af grupper. Der vil blive udleveret relevante materialer og litteratur.
Mentaltræning og coaching
Efteruddannelsen er delt op i fire hovedområder, hvor der bliver sat nye vinkler og ord på motivation, følelser, fysisk afhængighed og fastholdelse af rygestoppet. Værdien af positiv tænkning, spørgeteknikker, mentaltræning, coaching som redskab og brug af teknikken i praksis er eksempler på, hvordan der arbejdes i dybden med nye undervisningsformer og teknikker, så de velkendte emner får ny mening.
|
 
|
Daglig hotline og et godt netværk
Som rådgiver arbejder man ofte alene og kan savne sparring og støtte i hverdagen. Derfor lægger vi op til, at der dannes netværk med andre deltagere på uddannelsen. Du får også tre måneders gratis adgang til vores hotline fra klokken ni til atten, hvor du kan ringe og få gode råd, støtte og feedback.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 3.450,- excl. moms pr. modul. Beløbet inkluderer materialer, fuld forplejning og en opfølgningssamtale inden for tre måneder efter afslutningen af hvert modul. Din tilmelding registreres først endeligt, når vi har modtaget din betaling. |